Bliv dygtig til at sælge - og føl dig tryg i salgssituationen

Vil du være bedre til at sælge? Nu har du en unik mulighed for at blive en fantastisk sælger med kyndig vejledning fra salgstræner Catrine Engelgreen. Catrine har nemlig sammensat et forløb på tre fantastiske workshops, hvor hun gør dig helt klar til at sælge dit produkt.  

Forløbet er for alle medlemmer af Nordic Female Founders’ boon-netværk og består af tre fysiske workshops i Female Founders House i København. Det koster 99 kr. at deltagere – vi sender en opkrævning på MobilePay inden forløbsstart.  

Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at slå til og giv dig selv den gave at komme under dygtige Catrines vinger!  

Tilmeld dig ved at sende en mail til admin@nordicfemalefounders.dk med emnefeltet "Salgstræning" og bliv medlem af netværket på Boon.

Tilmeldingsfristen er 16. september kl. 10.00.

Obs: Har du tidligere tilmeldt dig via tilmeldingsformularen her på sitet, kan det være, den ikke er gået igennem. Send derfor meget gerne en mail afsted til os, så vi kan sikre os, du er tilmeldt!


Tilmeld dig ved at sende en mail til admin@nordicfemalefounders.dk med emnefeltet "salgstræning"

Program

1. Workshop: Tirsdag d. 21. september kl. 15-18

Hvad ER salg egentlig? Hvordan er DIT salg? Her får deltagerne en bevidsthed om, hvad de allerede gør. Helt konkret – hvad gør de godt, mindre godt og dårligt? (Bevidsthed om egen adfærd og tanker er første skridt til at rykke sig). Her vil Catrine også præsentere noget basis salgsteori og metoder/faserne i salget med et lavpraktisk fokus dog. Samtidig vil der på denne workshop blive lagt fokus på den modstand/de barrierer, som mange af os har overfor selv at komme i gang med salget.  

2. Workshop: Tirsdag d. 26. oktober kl. 15-18

”Sæt pris på dig selv” – Hvilken værdi skaber du for dine kunder? Hvordan prisfastsætter du, og hvordan har du det med det? Her kommer vi ind omkring den enkelte deltagers tanker og overbevisninger OG sætter adfærden under lup. Hvad GØR du helt konkret i forhold til salg i din hverdag? Hvad ville du ønske, du gjorde? Planlægning og eksekvering. Hvordan får du lavet et system, der støtter dig til handling og overblik i din hverdag? Her kommer vi også forbi salgsbudgettet. Og omkring hvordan man med historier – storytelling – eks. på LinkedIn og til receptioner får vakt potentielle kunders interesse, så salget bliver sjovere.  

3. Workshop: Tirsdag d. 23. november kl. 15-18

Disciplin. Vedholdenhed. Motivation. På denne workshop sætter vi for alvor fokus på gode vaner og rutiner. Hvordan får man trænet sin vilje i det daglige og får ”holdt ved” – selv når det ikke giver de forventede resultater med det samme? Her arbejder vi med mål og indsatsmål. Samtidig er der fokus på, hvordan man kan hente støtte til at TRO på sig selv og sin forretning, når ”tvivlen har overtaget i ens eget sind”.

Støtte. Commitment.


Catrine Engelgreen

Catrine Engelgreen står bag Kadusalg.dk. Hun er oprindeligt salgsuddannet i butik og har fulgt udviklingen tæt gennem de sidste 25 år. Særligt med fokus på LinkedIn som marketing/salgskanal.
Catrine har arbejdet med salg på mange måder – hun har selv været Senior Account Manager i en større dansk virksomhed, salgstrænet såvel små som store teams og haft sin egen konsulentvirksomhed, hvor hun selv har stået for alt salg.
Hun er også uddannet folkeskolelærer og har en lavpraktisk, handlingsorienteret tilgang til undervisning. Samtidig er hun kendt for at fortælle gode, ærlige historier fra sit eget liv og gøre undervisningen humoristisk. Så man skal som deltager være forberedt på at få rørt såvel lattermusklerne som hjernecellerne.

 


Trygt forum med masser af læring

Fælles for alle workshops er, at vi kommer til at arbejde med/ud fra disse værdier:

- Storytelling
- Lavpraktisk – handlingsorienteret tilgang
- Ærligt og sjovt

- Ikke grænseoverskridende
- Gøre noget "farligt" ufarligt
- Støtte og commitment fra NFFs medlemmer (Behind every succesful woman stands af tribe of other succesful women who have her back!)
- Selvtillid
- Mod til at lykkes
- Tro på at lykkes