I Bredgade 45B åbner Female Founders House i juni 2022. Et unikt kontorfællesskab skabt af Nordic Female Founders sammen med ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan bygget på tankegangen om, at "kvinde-hjælper-kvinde".
Det er vores ambition, at Female Founders House bliver stedet, iværksættere søger hen, når de vil vækste deres virksomheder. Vi har fyldt huset med alt det, vi tror på, iværksættere har brug for, når de skal skabe succesfulde, skalerbare forretninger.
Det bliver 1500 kvadratmeter med høj faglighed og god energi, hvor vi skal lære og udvikle vores virksomheder, imens vi har det sjovt. Female Founders House bliver et stærkt fællesskab, hvor de store lærer de små noget, og hvor de hurtige kan give læring videre til de langsomme.
Det bliver også det første hus af sin slags, hvor vi samler både iværksættere, investorer og rådgiver under samme tag og på den måde skaber tilgængelighed og helt nye muligheder.
Women's empowerment i hjertet af København
Female Founders House' tre etager kommer til at rumme kontorfællesskab, yogarum, mødelokaler, loungeområder og meget mere – alt sammen gennemsyret af en unik iværksætterånd og en stemning af women’s empowerment.
Huset ligger helt centralt i København med udsigt til marmorkirken og med metrostation næsten lige uden for døren. Kongens Nytorv ligger også lige rundt om hjørnet.
Bliv en del af Female Founders House
Der kommer til at være 120 kontorpladser i Female Founders House, og vi har allerede mærket stor interesse. Der er både faste pladser og såkaldte flyverpladser. Du kan læse mere om de forskellige typer kontorlejemål
her.
Det er også muligt at blive medlem af Female Founders House. Som medlem får du fri adgang til husets stueetage, hvor du kan sidde og arbejde i loungeområderne. Du kan forsyne dig med kvalitetskaffe og -the og netværke med de andre iværksættere. Du kan også møde rollemodeller, investorer og rådgivere. Skriv dig op til et medlemsskab
her.
Både som lejer og medlem får du adgang til det spændende program fyldt med arrangementer, som vi hele tiden opdaterer og udbygger.
Du kan glæde dig til inspirerende oplæg, lærerige workshops og relationsskabende netværksarrangementer. Arrangementerne vil handle om alt fra innovationsstrategier til bogholderi, så uanset hvor du er i udvikling, vil der være noget til lige præcis dig. Alt sammen er skabt med udgangspunkt i at give dig som iværksætter de allerbedste muligheder for at udvikle dig.