Nordic Female Founders supplerer ejerkredsen med yderligere fire nye kompetente særligt udvalgte investorer

Impactvirksomheden med fokus på at fremme ligestilling i dansk iværksætteri udvider nu ejerkredsen med fire nøje udvalgte investorer. Dermed suppleres den eksisterende ejerkreds, som består af Mia Wagner, Anne Stampe Olesen og Johan Schur.


De fire investorer er investor Louise Skarby, partner Michael Vad, spirituel erhvervsrådgiver Rikke Hertz og rådgiver Susanne Nielsen. Investorerne er valgt på baggrund af deres kompetencer og indsigt med det formål at bidrage til visionen om at skabe en international vækstvirksomhed, som både fremmer ligestillingen i innovationen, iværksætteriet og som skaber stærke økonomiske resultater.

 

Grundlæggerne Mia Wagner og Anne Stampe Olesen har senest i samarbejde med Jeudan, skabt en platform for at styrke kvindelige iværksættere og kvindelige investorer med det nye iværksætter- og udviklingshus Female Founders House i Bredgade i København. Nu tager duoen endnu et skridt i udviklingen af virksomheden Nordic Female Founders.

 

Vi oplever utroligt meget medvind, og vi er i gang med at opbygge en stærk organisation. Tiden er moden til at accelerere en forandring i dansk erhverv, hvor vi inviterer flere kvinder indenfor som både iværksættere og investorer. Med åbningen af Female Founders House og involveringen af vores nye partnere er vi klædt på til yderligere at udvikle forretningsmodellen bag Nordic Female Founders, samtidig med at vi kan prioritere arbejdet med vores egen portefølje investeringer og er klar til at tage imod nye iværksættere i næste sæson af Løvens hule”, præciserer  CEO og foundere i Nordic Female Founders Mia Wagner og Anne Stampe Olesen.

 

Louise Skarby er en af de nye investorer og udtaler: ”Jeg har deltaget i Nordic Female Founders Investor Club og hermed fået muligheden for at arbejde med iværksætteri, som er det jeg primært brænder for. Min baggrund som iværksætter har givet mig erfaring indenfor vækst og skalering. Nu kan jeg bruge det til at hjælpe andre iværksættere i deres rejse om at skabe en succesfuld forretning. Nordic Female Founders dagsorden om at skabe mere diversitet i samfundet støtter jeg naturligvis samt fokus på kvinders berettigelse - både i bestyrelser, investorkredse og som foundere af fremtidens virksomheder”.

 

Michael Vad investerer med begrundelsen: ”Nordic Female Founders er et fantastisk vigtigt projekt, som er jeg glad for og stolt over at bakke op om. Professionelt har jeg i mere end 20 år arbejdet for at fremme diversitetsagendaen. Jeg er overbevist om, at fokus på at udvikle flere kvindelige iværksættervirksomheder for alvor vil rykke balancen. Vi får endnu flere dygtige kvindelige ledere og rollemodeller, hvis vi investerer i dem”.

 

Susanne Nielsen, der har været med til at etablere Investor Club i Nordic Female Founders og med fortid som blandt andet CEO hos C.F Møller, er også ny investor. ”Jeg har set, hvor mange kompetente kvinder vi har i Danmark, der har penge som de gerne vil investere, og også bidrage aktivt til udviklingen i de virksomheder, de går ind i. Jeg er ikke i tvivl om, at en investering i Nordic Female Founders er en god investering. Anne og Mia er handlekraftige, og dygtige til at eksekvere. Der er skabt en platform, hvor iværksætterne får sparring og input, og hvor kvindelige investorer kan bidrage med kapital og kompetencer. Den platform har også et klart internationalt potentiale”.

 

Spirituel erhvervsrådgiver Rikke Hertz udtrykker, at for hende er det vigtigst, at hun investerer i projekter, der har til formål at skabe balance i iværksætternes liv for at skabe et helt menneske i et hverdagsliv ellers overlever virksomhederne ikke. ”Det har været nemt for mig at støtte op om Nordic Female Founders, fordi de har hjerne og hjerte til det, der skal til. Populært sagt ’they walk the talk’. Her har jeg tillid til, at min investering gør en forskel for andre og for et større formål”.

 

For yderligere information & henvendelser om interviews samt besøg i Female Founders House

Kontakt: Lotte Thor Høgsberg Kommunikationsdirektør, Nordic Female Founders

Mobil: 26151815 

Mail: lottethor@nordicfemalefounders.dk

 

Investorerne: 

Louise Skarby: https://www.linkedin.com/in/louise-skarby-143a5b224/ 

Michael Vad: https://www.linkedin.com/in/michael-vad-79a119/ 

Rikke Hertz: https://www.linkedin.com/in/rikke-hertz-4927583/

Susanne Nielsen:https://www.linkedin.com/in/susannetoftgaardnielsen/