En forbindelse skabt på passion og vision
Under en overbevisende præsentation i 'Løvens Hule', blev Anne Stampe straks fanget af Diddes Christiansen, Founder af WeCycle Furnitures vision, og erklærede sin interesse som "kærlighed ved første blik". Louise Herping Ellegaard var ligeledes imponeret og bemærkede Diddes potentiale, som allerede var anerkendt på sociale medier.
“Didde har en sjælden kombination af kreativitet, talent for at omsætte idéer til virkelighed og en klar vision for fremtiden. Hendes fokus på genanvendelse resonerer med en voksende interesse for ansvarligt forbrug. Jeg ser frem til at se, WeCycle nå ud over Danmarks grænser,” siger Anne Stampe.
Louise supplerer "Diddes passion for design og hendes evne til at skabe smukke møbler med en mere miljøvenlig vinkel fangede øjeblikkeligt min opmærksomhed. Det der med at bruge restmaterialer til at lave møbler og interiør af, synes jeg, er interessant. Derudover bidrager Didde med en vindende personlighed, og hendes filosofi om, at 'Den enes skrald er den andens guld', gjorde det til en indlysende beslutning for mig at investere."
Fra ide til Iværksættersucces
Samarbejdet med Magasin kom som en milepæl kort tid efter virksomhedens stiftelse. "Jeg blev kontaktet af Magasin, som så et stort potentiale i WeCycle Furnitures tilgang. At de valgte at blive min første forhandler, gav mig den nødvendige platform og anerkendelse for at vokse. Det var overvældende at følge med efterspørgslen fra mit lille værksted i Dragør, hvor jeg alene stod for at producere alle møblerne," reflekterer Didde over denne afgørende udvikling i virksomhedens historie.
Fremtidsvisioner og ekspansion
Med den nye investering ser Didde frem til at udvide sortimentet og forfølge sin drøm om international anerkendelse. “Denne investering fra Anne og Louise styrker vores mission og bringer os et skridt nærmere vores mål. Vi er fast besluttede på at fortsætte med at gøre en positiv indflydelse på møbelbranchen,' siger Didde. Virksomheden planlægger at udforske nye markeder i Tyskland, Sverige, og Norge inden udgangen af 2024.
WeCycle Furniture's unikke tilgang til kunde engagement, herunder et ambassadørnetværk på Instagram og kreative workshops, har skabt et stærkt fællesskab af tilhængere. Disse initiativer understreger virksomhedens dedikation til ikke blot at designe møbler, men også til at inspirere til en mere bevidst forbrugskultur.
Fakta:
Grundlagt: 2022
Founder: Didde Christiansen
Investorer: Anne Stampe og Louise Herping Ellegaard
Hovedprodukt: Møbler fremstillet af 100% resttræ og naturlige tekstiler samt Flet-selv kit til skamler.
Mission: At etablere et mere miljøvenligt møbelbrand, som udfordrer de traditionelle virksomheder i branchen, uden at gå på kompromis med design og kvalitet. Ved nøje at overvåge forsyningskæden sikrer WeCycle Furnitures, at alle produkter er fremstillet af resttræ fra samarbejdet med Bygma Danmark samt genanvendte og naturlige tekstiler.
Forhandlere: 11, inklusive Magasin Du Nord
Vision: At blive det foretrukne mere miljøvenlige alternativ til traditionelle møbelbrands
For yderligere information:
Didde Christiansen, Founder WeCycle Furniture, Mail: didde@wecyclefurniture.dk, Tlf: 3113 5345
Louise Ellegaard Herping, Investor, Mail: louise@herping.dk
Christina Lund Bitsch, Kommunikationsansvarlig Nordic Female Founders, Mail: christina@nordicfemalefounders.dk